Omtale

Omtale er stort set altid godt, og det behøver ikke at koste en masse. Der findes billige og sågar gratis måder at få opmærksomhed på. Det koster en smule arbejdstid, men det er ofte givet godt ud, når man har den gode historie at fortælle.

 

Pressemeddelelser

Pressemeddelelsen er en effektiv måde at fortælle om projektet på. Her kan du på kort og præcis facon beskrive dit projekt. Når du sender en pressemeddelelse til en avis, kan der enten ske det, at avisen vælger at trykke teksten direkte i avisen, eller at historien er så interessant, at de ønsker at skrive en uddybende artikel. Det er sjældent, at en pressemeddelelse bliver trykt i sin fulde længde. Den fungerer oftest bare som appetitvækker og baggrundsstof for journalisterne. Du skal være klar over, at de forskellige medier får tilsendt bunkevis af pressemateriale hver dag, og at det kun er en mindre andel af alle pressemeddelelser, der ender i avisernes spalter eller på deres hjemmesider. Derfor gælder det om at skrive pressemeddelelsen på en måde, der vækker journalisternes interesse. Det er vigtigt, at du i din pressemeddelelse gør det klart, hvorfor historien er interessant – du skal altså finde den rigtige vinkel. Du kan ganske simpelt stille dig selv spørgsmålet: Hvorfor er det her interessant? Når du synes, du har svaret, skal du målrette pressemeddelelsen, så den får netop den vinkel. Pressemeddelelsen må ikke være for lang, og den må ikke indeholde for mange budskaber og vinkler. Send hellere endnu en pressemeddelelse ud med en anden vinkel i stedet for at forsøge at klemme to historier ned i den samme. På den måde kan du også få omtale over flere omgange. Her følger nogle retningslinjer, du kan anvende, når du skal i gang med at skrive en pressemeddelelse.

 

Overvejelser:

– Start med at klarlægge budskab, målgruppe og medier. Hvad er dit budskab? Hvem er din målgruppe? Hvad er det vigtige set med målgruppens øjne, og hvilke medier når din målgruppe bedst?

 

Når du skriver:

– Lav en kort, præcis og dækkende overskrift. Den skal dække indholdet, men den skal også fange journalistens interesse

– Begynd med det vigtigste; nyheden! Du har kun 5-10 sekunder til at holde journalisten engageret. Sæt dig i læserens sted og giv kort svar på: Hvem, hvad, hvor og hvornår. Indledningen skal kunne stå alene og fortælle det væsentligste i koncentreret form

– Skriv det mindst interessante til sidst. En god pressemeddelelse kan skæres i nedefra og op, fordi konklusionen står øverst, og det mindre vigtige følger nedefter. Slut ikke af med en opsamling

– Beskriv og begrund detaljerne og baggrunden for din historie efter indledningen. Skriv kort, præcist og aktivt: Hellere »vi afholder et arrangement « end »der afholdes et arrangement«

– Uddyb: Hvordan sker det, og hvorfor sker det?

– Underskriv med navn, tlf. nr., mailadresse og titel, så du er til at komme i kontakt med her og nu. Henvis også til website med uddybende informationer

– Jo kortere din pressemeddelelse er, jo bedre

– dog uden at det væsentligste går tabt. Din historie bør kunne rummes på et enkelt A4-ark

– Husk altid at få en anden til at læse korrektur. En pressemeddelelse med fejl giver et meget uprofessionelt indtryk

 

Udseende:

– Brug gerne brevpapir med logo eller lignende, så afsenderen er tydelig

– Sæt billeder ind i pressemeddelelsen. Det kan være med til at give din historie en bedre placering i et trykt medie. Husk kun at bruge billeder i en høj opløsning og af professionel kvalitet. Husk også fotografens navn, og at du skal have rettigheder til at bruge billederne

– Send gerne pr. e-mail – så er din historie lige til at klippe over, men vedhæft ikke pressemeddelelsen i e-mailen. Kopier den ind i mailen, så journalisten ser den med det samme. Hvis du har grafik og billeder i din pressemeddelelse, skal du være opmærksom på, at ikke alle mailprogrammer vil vise opsætningen sådan, som du har tænkt. Skriv pressemeddelelsens overskrift i emnefeltet. Hvis der blot står pressemeddelelse, kan journalisten ikke vurdere din historie hurtigt og effektivt

– Du skal huske at fortælle dit bagland, og i særdeleshed dem historien vedrører, at du har sendt pressemeddelelsen ud, så de er forberedt på en eventuel henvendelse fra pressen og er behjælpelige med at få fat på dig, hvis journalisterne ringer

Kilde: Julie Lindegaard: Bliv synlig i medierne:

Sådan fortæller du de gode historier,

Kbh.: Børsen, 2008

 

Hvor sender du din pressemeddelelse hen?

Det er der ikke noget entydigt svar på. Du skal gøre dig klart, hvem budskabet er interessant for. Hvis det er lokalstof, sender du selvfølgelig din  pressemeddelelse til lokalaviser. Har du f.eks. fået støtte fra Undervisningsministeriet, kan du med fordel forsøge dig med de landsdækkende medier. Lav en nøgtern vurdering af, hvem historien er interessant for. Hvis tid er en faktor (som den som oftest er) kan du hurtigt bruge meget af den på at kontakte medier, som historien ikke er interessant for, og så er tiden givet bedre ud andre steder.

 

Opfølgning

Når du har sendt en pressemeddelelse, er det vigtigt at ringe til avisen dagen efter og følge op på den. Ring til den journalist, du har sendt pressemeddelelsen til og hav kvalificerede spørgsmål parat, suppler med ny viden eller spørg, om vedkommende har brug for at vide mere for at kunne vurdere historien. Med tiden kan du forhåbentlig opbygge dig et netværk blandt journalister, så du har direkte kontakter. Men til at starte med skal du dog blot ringe til redaktionen på det sted, du vil i kontakt med. Fortæl hvem du er, og at du ringer i forbindelse med den pressemeddelelse, du har sendt ud. Du kan hurtigt få en fornemmelse for, om journalisten har bidt mærke i din pressemeddelelse. Som oftest går der ikke mere end et minut af sådan en samtale, før du ved, om det er muligt, at de

vil bringe din historie. Der kan være mange grunde til, at din historie ikke bliver bragt. Her er nogle:

– Journalisten/redaktionen har ikke tid

– Din historie er ikke interessant nok

– Budskabet i pressemeddelelsen er ikke klart nok

– Der har for nyligt været bragt en historie af lignende karakter

Hvis journalisten viser interesse for din historie, er det vigtigt at få et direkte nummer og mailadresse på journalisten til fremtidig kontakt. Hold dig til samme journalist, når du har fået etableret en personlig kontakt og ring eller mail altid direkte.

 

Timing

Ugeaviser skal have pressemeddelelsen i god tid, da de har lang produktionstid. De store dagblade skal ikke have den mere end højst to dage før – ellers glemmer de den! Men husk de respektive mediers deadline, så du er i ordentlig tid. Når du ringer for at følge op, er det bedst mellem kl. 11 og 14.30. Derefter har journalisten snart deadline og er stresset.

 

Medier i Århus-området

Du kan forsøge at kontakte nogle af følgende medier:

 

Lokale dagblade og ugeaviser:

Århus Stiftstidende: red@stiften.dk

Århus Onsdag: onsdag-redaktion@stiften.dk

Regionale TV- og radiostationer:

TV2 Østjylland: redaktion@tv2oj.dk

DR P4: p4aarhus@dr.dk

Gratis-aviser:

MetroXpress, Århus redaktionen:

aarhusred@metroxpress.dk

Urban, Århus redaktionen: hap@urban.dk

 

Eventkalendere

Pressemeddelelsen er bestemt ikke den eneste måde at skabe opmærksomhed på. På internettet ligger adskillige eventkalendere, hvor du kan reklamere for dit arrangement gratis. Vurdér, hvem netop dit arrangement er interessant for og søg så efter kalendere for de områder. Det er let at indtaste et arrangement, og ofte vil der være mulighed for at lægge et billede ved. Hvis muligheden for billedet er der, skal den udnyttes, da visuelle virkemidler ofte har større effekt end de skrevne.

 

Aarhus.dk

www.aarhus.dk eller www.guide.dk – guide til oplevelser i Østjylland. Samarbejder med Kultunaut.

 

Alt Om Århus

www.aoa.dk – lokalkalender for arrangementer

i Århus og omegn. Kræver oprettelse som bruger.

 

Information

http://luftskibet.information.dk/kalender

– Informations arrangementskalender. For arrangementer i København, Odense, Aalborg, Århus og Malmø.

 

Jyllands-Postens kulturguide

www.kpn.dk/kulturguide - for at kunne indtaste sit arrangement, er det nødvendigt at oprette sig som bruger.

 

Kultunaut

www.kultunaut.dk – landsdækkende kalender til kulturbegivenheder. Kultunaut er den mest anvendte eventkalender, og indlæg herfra bliver brugt i mange medier.

 

Plakater og flyers

Plakater og flyers kan være en effektiv måde at gøre opmærksom på dit arrangement. De skal ikke ud for sent, men heller ikke for tidligt, så de bliver smidt ud eller pillet ned. En uge før kan ofte være et godt tidspunkt, hvis du selv går ud og hænger plakaterne op. Så vil der være mulighed for, at mange ser det og ikke når at glemme det igen. Hvis du sender plakaterne rundt og skal have andre til at sætte dem op (f.eks. på skoler), skal du beregne ekstra tid, da du ikke kan være sikker på, at det bliver gjort med det samme. Der er mange forskellige arrangementer, der gør opmærksom på sig selv på denne måde, så derfor er det vigtigt at få lavet et fedt grafisk udtryk. Sørg for, at det tager sig godt ud, at alle oplysninger er korrekte og at der ingen stave eller slåfejl er. Plakater kan hænges op mange steder – i det lokale supermarked, på biblioteket, i svømmehallen osv. Sørg for at spørge, om du må hænge din plakat op, før du gør det. Det er den eneste måde til at sikre, at du undgår problemer. Det samme gælder for flyers. De egner sig bedst på caféer, i kantiner, på uddannelsessteder osv., men spørg før du lægger dem. Mange steder vil sige ja, fordi det viser, at de følger med i, hvad der sker, samtidig med at det giver lidt visuelt krydderi til deres sted, hvis grafikken er i orden.

 

Internet og SMS

Der er forskellige muligheder for at reklamere for et projekt gratis på nettet, f.eks. Facebook og MySpace. SMS kan også være et effektivt middel til PR.

 

Facebook

Hvis du ønsker at reklamere for et bestemt arrangement, kan du på Facebook oprette det som en event. Derefter kan du invitere andre facebookbrugere til at deltage i arrangementet. De inviterede deltagere kan på eventens side på Facebook markere, om de kan komme eller ej og man kan på den måde få et overblik over, hvor mange personer der kunne tænkes at dukke op. Du kan desuden skrive på siden, hvor og hvornår arrangementet finder sted og hvem der står bag.

Du kan oprette events både som gruppe og som enkeltperson. www.facebook.com

 

MySpace

På MySpace kan du finde mange lignende funktioner. MySpace bliver især brugt af musikere og andre kunstnere.

 

Kæde-beskeder og mailingliste

En anden måde at skabe opmærksomhed om dit projekt på er ved at lave e-mail- eller SMSkæder. Det vil sige, at du forfatter en fængende tekst om dit projekt og sender den til alle dine venner enten via mail eller SMS. Nederst i beskeden opfordrer du folk til at sende beskeden videre til alle dem, de kender og på den måde spreder budskabet sig. De, der modtager mailen eller SMS-beskeden, vil forhåbentlig bide mærke i dette projekt, fordi de kender afsenderen. Hvis du laver et projekt, som strækker sig over længere tid, og gerne vil reklamere for flere forskellige arrangementer, kan du med fordel lave en mailingliste. Så kan folk skrive sig på listen, hvis de ønsker information om fremtidige arrangementer. På den måde har du pludselig mulighed for at sende PR direkte i indbakken hos

en større gruppe mennesker.  

 

Hjemmeside

Hvis du har mulighed for det, er det en god idé at lave en hjemmeside for dit projekt. Hvis du sørger for at have en hjemmeside klar, når du går i luften med pressemeddelelser, så kan interesserede journalister søge nærmere information på egen hånd. Det er vigtigt, at en hjemmeside tager sig godt ud mht. layout, at alle informationer på siden er korrekte og ikke mindst, at den løbende bliver opdateret.

 

Alternativ PR

Vil du gøre særligt opmærksom på dit projekt, er det en god idé at tænke udover det sædvanlige, især når det kommer til PR. Mailkæder, MySpace, Facebook, SMS-kæder, plakater og flyers virker udmærket, men hver dag får folk kastet bunkevis af den slags i hovedet, og det kan være svært at skelne mellem så mange invitationer af kulørt papir. Skiller noget sig ud fra mængden, kan du være sikker på, at folk ser det, og chancen for, at de vælger at deltage i lige netop dit projekt, er allerede større. Hvis budgettet tillader det, kan du få fremstillet forskellige former for merchandise eller gadgets med information om dit projekt. Det

skal være simple ting, som ikke kræver det store af brugerne. Det kan f.eks. være kuglepenne, tyggegummi, nøgleringe, cykelsæde-covers, vandflasker, USB-stik (evt. med info om projektet lagt ind), balloner osv. Det vigtigste er, at det er ting med »stjæleværdi« – altså noget folk får lyst til at putte i lommen og tage med hjem. Søg på nettet efter steder, der laver tryk på diverse ting. Inden for dette felt er der også konkurrence. Tænk bare på danske valgkampe, hvor de politiske

partier deler roser, bolsjer og balloner ud til højre og venstre i deres kamp om vælgernes gunst. Derfor gælder det om at være kreativ og fremstille noget, folk ikke har set før. En flyer behøver f.eks. ikke altid at være et stykke papir med billeder og tekst på. Du kan f.eks. forvandle et æble til en flyer og dermed give den »stjæleværdi«. Du skriver en kort tekst om dit projekt, som du så overfører til små labels. De små labels klistres på æblet og deles ud til folk, som forhåbentlig læser teksten, før de sætter tænderne i æblet. Her er en række andre eksempler på ting, som kan forvandles til fine flyers: Perleplader, smoothies, små muffins med facts om eventen af glasur, bøger, cd’er, skateboards og legetøjsracerbiler. En anden måde, du kan lave alternativ PR på, er ved at lave små events på offentlige steder – i gadebilledet, på uddannelsesinstitutionerne, på biblioteket – som reklame for projektet. Her kan du uddele flyers og merchandise og på den

måde komme til at fortælle en masse mennesker om projektet. Du kan også prøve at få opmærksomhed i det offentlige rum på andre måder. Et godt eksempel var, da Folkekirkens Nødhjælp som PR for kampagnen »Giv en Ged« trak en ged igennem strøget under en juleparade. Eller da Mindspot omdannede en campingvogn til et rullende bibliotek, som turnerede rundt på strande og pladser i byen.