Hvorfor skal jeg generere idéer?

Uanset om du bliver stillet en opgave i skolen

eller på arbejde eller har et problem derhjemme,

er den første reaktion som regel: Hvordan løser

jeg det her? Og så tænker du, til du har en idé til

en løsning. Som regel når du slet ikke at opfatte,

at du har tænkt over det. Er problemet f.eks.:

Jeg kan ikke tænke med så meget rod omkring

mig!, går du bare i gang med at rydde op med

det samme. Sådan løser du de fleste opgaver,

både bevidst og ubevidst, men når du arbejder

med et projekt, er det oftest ikke nok bare at

gå efter det første og bedste, der dukker op i

hovedet. Du må tvinge dig til at få idéer for at

sikre, at du kommer frem til det bedste resultat.

En talemåde siger: »Lort ind, lort ud.« Resultatet

på projektarbejdet bliver ikke bedre end ens

idéer. Vær derfor sikker på, at det er den eller

de bedste idéer, du kaster dig over.

 

Hvordan får jeg idéer?

Nøgleordet i idégenerering er inspiration. Det

handler om at lade sig inspirere. Det lyder

umiddelbart som noget, der er svært at gøre på

kommando, men det kan sagtens gøres både

nemt og sjovt. Man kan starte med at researche i

bøger, blade, på internettet, hos familie og venner

med mere. Alle er de ressourcer til viden, der

kan sætte din hjerne i gang. Du skal finde ud af,

hvordan andre har løst en lignende udfordring

før dig og så tage det, du kan bruge. Pas dog på

ikke at bremse din kreativitet ved at stirre dig

blind på allerede velfungerende løsninger.

Du kan også prøve at lave noget andet i et stykke

tid. Du kan lade hjernen arbejde for dig ved først

at gøre dig klart, hvad det er, du skal have løst

og derefter fokusere på noget helt andet, der

holder hjernen beskæftiget som f.eks en Kryds

& Tværs eller en Rubiks terning. På den måde

arbejder hjernen videre med det, du skal have

løst, mens du selv slapper af, og ofte dukker der

pludselig løsninger op ad sig selv. Dette hedder

at inkubere.

Hjernen arbejder bedst, hvis den får masser

af ilt, og det opnår du bedst, hvis du rører dig.

Derfor er det også en god idé at lave noget

fysisk. Der er en grund til, at Onkel Joakim altid

går rundt i cirkler, når han skal gruble over et

problem.

 

Brainstorm

Brainstorm handler om at tømme hovedet for

alle de idéer, du kan komme i tanker om. Men

det kan gøres på en sjovere måde end bare at

sidde på stolen og skrive på et stykke papir.

Brainstorms virker bedst, hvis de laves i grupper.

Skab nogle rare og lyse omgivelser og læg et

stort stykke tegnepapir på bordet eller hæng

det på væggen, så alle kan være med. Udpeg

en person til at facilitere, dvs. styre, brainstormen.

Fastsæt også reglerne, der gælder under

brainstormen, og gør det til en slags spil eller

leg. Eksempler på regler kan være: Én samtale

ad gangen, der findes ikke dårlige idéer, byg på

hinandens idéer, ingen må sige nej til en idé osv.

Det er op til facilitatoren, om de øvrige deltagere

bare skal komme med alle de idéer, de kan, eller

om der skal være mere styring. Brainstormen

kunne f.eks. inddeles i områder med hvert sit

fokus eller i runder, hvor deltagerne skal bygge

oven på idéerne fra den tidligere runde. Det

anbefales også at tegne frem for bare at skrive -

en bil inspirerer mere end de tre bogstaver: B, I,

L. Sørg for, at alle idéer bliver skrevet ned.

 

100 idéer

Der er sjældent nogen, der sidder og hopper i

stolen af entusiasme, når de får spørgsmålet:

»Nå, hvem har så en god idé?«. I stedet kan I

kickstarte hjernen ved at generere 100 idéer på

10 minutter. Det foregår på den måde, at I lader

et stykke papir gå fra person til person, og papiret

må først gives videre, når I har skrevet en ny

idé på det. Dette er ekstremt vanskeligt at opnå,

hvis ikke umuligt, men netop det gør, at idéerne

kommer uden forbehold. Mange af idéerne er

ofte ret fjollede, men i løbet af 10 minutter har I

pludselig en hel række idéer at starte ud fra.

 

Den dårligste idé

Hvis du kører død i din idégenerering kan det

hjælpe med lidt humor. En produktiv måde at gøre

dét på er, at alle prøver at finde den absolut

dårligste løsning på problemet, de overhovedet

kan komme på. Dette plejer at være ret sjovt, og

af og til kan den dårligste idé inspirere til at blive

til den bedste idé.

 

Er idéerne brugbare?

Når gruppen har fået en masse idéer og I virkelig

føler, at I har noget at arbejde ud fra, kommer

den svære del: At udvælge den eller de idéer, der

skal gøres til virkelighed. I kommer langt med

simpel enighed eller afstemning, men hvis det

ikke er nok, er der andre ting, I kan gøre.

Kill your darlings

Når først idéen er på bordet, er den ikke længere

din, men tilhører alle ved bordet. Det samme

gælder altså også, når den skal væk fra bordet

igen! Hvis du ikke kan argumentere for din idé,

og der er enighed i gruppen om, at den skal

væk, ryger den ud. Kan du ikke bære tabet af din

dræbte »darling«, kan du jo omskrive sætningen

til: »Don’t kill your darlings, just put them to

sleep.« Det betyder, at du lægger den idé væk for

nu, og at der måske senere bliver lejlighed til at

finde den frem igen – det kan være, at idéen er

god på et andet tidspunkt.

 

Hvad synes Elvis?

Prøv at vurdere idéerne gennem andres øjne.

Hvad synes Elvis? Jesus? Rambo? Økonomiministeren?

Din mor? Det gør det kun sjovere rent

faktisk at spille rollerne.

 

HV

Har I kun få idéer tilbage, kan I stille dem

kritiske spørgsmål: Hvad? Hvem? Hvor? Hvorfor?

Hvordan? Hvad hvis? Lav et hurtigt overslag på,

om idéerne kan gøres til virkelighed inden for

rimelighedens rammer? Kan én af idéerne stå

distancen frem for de andre, kan der være fornuft

i at vælge den. I kan selvfølgelig også gå efter

udfordringen og vælge en af de andre.