Hvorfor skal jeg generere idéer?

Uanset om du bliver stillet en opgave i skolen

eller på arbejde eller har et problem derhjemme,

er den første reaktion som regel: Hvordan løser

jeg det her? Og så tænker du, til du har en idé til

en løsning. Som regel når du slet ikke at opfatte,

at du har tænkt over det. Er problemet f.eks.:

Jeg kan ikke tænke med så meget rod omkring

mig!, går du bare i gang med at rydde op med

det samme. Sådan løser du de fleste opgaver,

både bevidst og ubevidst, men når du arbejder

med et projekt, er det oftest ikke nok bare at

gå efter det første og bedste, der dukker op i

hovedet. Du må tvinge dig til at få idéer for at

sikre, at du kommer frem til det bedste resultat.

En talemåde siger: »Lort ind, lort ud.« Resultatet

på projektarbejdet bliver ikke bedre end ens

idéer. Vær derfor sikker på, at det er den eller

de bedste idéer, du kaster dig over.

Hvordan får jeg idéer?

Nøgleordet i idégenerering er inspiration. Det

handler om at lade sig inspirere. Det lyder

umiddelbart som noget, der er svært at gøre på

kommando, men det kan sagtens gøres både

nemt og sjovt. Man kan starte med at researche i

bøger, blade, på internettet, hos familie og venner

med mere. Alle er de ressourcer til viden, der

kan sætte din hjerne i gang. Du skal finde ud af,

hvordan andre har løst en lignende udfordring

før dig og så tage det, du kan bruge. Pas dog på

ikke at bremse din kreativitet ved at stirre dig

blind på allerede velfungerende løsninger.

Du kan også prøve at lave noget andet i et stykke

tid. Du kan lade hjernen arbejde for dig ved først

at gøre dig klart, hvad det er, du skal have løst

og derefter fokusere på noget helt andet, der

holder hjernen beskæftiget som f.eks en Kryds

& Tværs eller en Rubiks terning. På den måde

arbejder hjernen videre med det, du skal have

løst, mens du selv slapper af, og ofte dukker der

pludselig løsninger op ad sig selv. Dette hedder

at inkubere.

Hjernen arbejder bedst, hvis den får masser

af ilt, og det opnår du bedst, hvis du rører dig.

Derfor er det også en god idé at lave noget

fysisk. Der er en grund til, at Onkel Joakim altid

går rundt i cirkler, når han skal gruble over et

problem.

Brainstorm

Brainstorm handler om at tømme hovedet for

alle de idéer, du kan komme i tanker om. Men

det kan gøres på en sjovere måde end bare at

sidde på stolen og skrive på et stykke papir.

Brainstorms virker bedst, hvis de laves i grupper.

Skab nogle rare og lyse omgivelser og læg et

stort stykke tegnepapir på bordet eller hæng

det på væggen, så alle kan være med. Udpeg

en person til at facilitere, dvs. styre, brainstormen.

Fastsæt også reglerne, der gælder under

brainstormen, og gør det til en slags spil eller

leg. Eksempler på regler kan være: Én samtale

ad gangen, der findes ikke dårlige idéer, byg på