| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • Stop wasting time looking for files and revisions. Connect your Gmail, DriveDropbox, and Slack accounts and in less than 2 minutes, Dokkio will automatically organize all your file attachments. Learn more and claim your free account.

View
 

Idéudvikling

Page history last edited by mindspot 11 years, 6 months ago

Hvorfor skal jeg generere idéer?

Uanset om du bliver stillet en opgave i skolen eller på arbejde eller har et problem derhjemme, er den første reaktion som regel: Hvordan løser jeg det her? Og så tænker du, til du har en idé til en løsning. Som regel når du slet ikke at opfatte, at du har tænkt over det. Er problemet f.eks.: Jeg kan ikke tænke med så meget rod omkring mig!, går du bare i gang med at rydde op med det samme. Sådan løser du de fleste opgaver, både bevidst og ubevidst, men når du arbejder med et projekt, er det oftest ikke nok bare at gå efter det første og bedste, der dukker op i hovedet. Du må tvinge dig til at få idéer for at sikre, at du kommer frem til det bedste resultat. En talemåde siger: »Lort ind, lort ud.« Resultatet på projektarbejdet bliver ikke bedre end ens idéer. Vær derfor sikker på, at det er den eller

de bedste idéer, du kaster dig over.

 

Hvordan får jeg idéer?

Nøgleordet i idégenerering er inspiration. Det handler om at lade sig inspirere. Det lyder umiddelbart som noget, der er svært at gøre på kommando, men det kan sagtens gøres både nemt og sjovt. Man kan starte med at researche i bøger, blade, på internettet, hos familie og venner med mere. Alle er de ressourcer til viden, der kan sætte din hjerne i gang. Du skal finde ud af, hvordan andre har løst en lignende udfordring før dig og så tage det, du kan bruge. Pas dog på

ikke at bremse din kreativitet ved at stirre dig blind på allerede velfungerende løsninger. Du kan også prøve at lave noget andet i et stykke tid. Du kan lade hjernen arbejde for dig ved først at gøre dig klart, hvad det er, du skal have løst og derefter fokusere på noget helt andet, der holder hjernen beskæftiget som f.eks en Kryds & Tværs eller en Rubiks terning. På den måde arbejder hjernen videre med det, du skal have løst, mens du selv slapper af, og ofte dukker der

pludselig løsninger op ad sig selv. Dette hedder at inkubere. Hjernen arbejder bedst, hvis den får masser af ilt, og det opnår du bedst, hvis du rører dig.

Derfor er det også en god idé at lave noget fysisk. Der er en grund til, at Onkel Joakim altid går rundt i cirkler, når han skal gruble over et problem.

 

Brainstorm

Brainstorm handler om at tømme hovedet for alle de idéer, du an komme i tanker om. Men det kan gøres på en sjovere måde end bare at sidde på stolen og skrive på et stykke papir. Brainstorms virker bedst, hvis de laves i grupper. Skab nogle rare og lyse omgivelser og læg et stort stykke tegnepapir på bordet eller hæng det på væggen, så alle kan være med. Udpeg en person til at facilitere, dvs. styre, brainstormen. Fastsæt også reglerne, der gælder under brainstormen, og gør det til en slags spil eller leg. Eksempler på regler kan være: Én samtale ad gangen, der findes ikke dårlige idéer, byg på hinandens idéer, ingen må sige nej til en idé osv. Det er op til facilitatoren, om de øvrige deltagere bare skal komme med alle de idéer, de kan, eller om der skal være mere styring. Brainstormen kunne f.eks. inddeles i områder med hvert sit fokus eller i runder, hvor deltagerne skal bygge oven på idéerne fra den tidligere runde. Det anbefales også at tegne frem for bare at skrive - en bil inspirerer mere end de tre bogstaver: B, I, L. Sørg for, at alle idéer bliver skrevet ned.

 

100 idéer

Der er sjældent nogen, der sidder og hopper i stolen af entusiasme, når de får spørgsmålet: »Nå, hvem har så en god idé?«. I stedet kan I kickstarte hjernen ved at generere 100 idéer på 10 minutter. Det foregår på den måde, at I lader et stykke papir gå fra person til person, og papiret må først gives videre, når I har skrevet en ny idé på det. Dette er ekstremt vanskeligt at opnå, hvis ikke umuligt, men netop det gør, at idéerne kommer uden forbehold. Mange af idéerne er

ofte ret fjollede, men i løbet af 10 minutter har I pludselig en hel række idéer at starte ud fra.

 

Den dårligste idé

Hvis du kører død i din idégenerering kan det hjælpe med lidt humor. En produktiv måde at gøre dét på er, at alle prøver at finde den absolut dårligste løsning på problemet, de overhovedet kan komme på. Dette plejer at være ret sjovt, og af og til kan den dårligste idé inspirere til at blive til den bedste idé.

 

Er idéerne brugbare?

Når gruppen har fået en masse idéer og I virkelig føler, at I har noget at arbejde ud fra, kommer den svære del: At udvælge den eller de idéer, der skal gøres til virkelighed. I kommer langt med simpel enighed eller afstemning, men hvis det ikke er nok, er der andre ting, I kan gøre.

 

Kill your darlings

Når først idéen er på bordet, er den ikke længere din, men tilhører alle ved bordet. Det samme gælder altså også, når den skal væk fra bordet igen! Hvis du ikke kan argumentere for din idé, og der er enighed i gruppen om, at den skal væk, ryger den ud. Kan du ikke bære tabet af din dræbte »darling«, kan du jo omskrive sætningen til: »Don’t kill your darlings, just put them to sleep.« Det betyder, at du lægger den idé væk for nu, og at der måske senere bliver lejlighed til at finde den frem igen – det kan være, at idéen er god på et andet tidspunkt.

 

Hvad synes Elvis?

Prøv at vurdere idéerne gennem andres øjne. Hvad synes Elvis? Jesus? Rambo? Økonomiministeren? Din mor? Det gør det kun sjovere rent faktisk at spille rollerne.

 

HV

Har I kun få idéer tilbage, kan I stille dem kritiske spørgsmål: Hvad? Hvem? Hvor? Hvorfor? Hvordan? Hvad hvis? Lav et hurtigt overslag på, om idéerne kan gøres til virkelighed inden for rimelighedens rammer? Kan én af idéerne stå distancen frem for de andre, kan der være fornuft i at vælge den. I kan selvfølgelig også gå efter udfordringen og vælge en af de andre.

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.